Hello Lovelies

Der kommer nu et lidt følsomt indlæg, men disse er der også brug for en gang i mellem. Det store spørgsmål er: “Har du følt ægte kærlighed?”. Ægte kærlighed behøver nødvendigvis ikke at være til en person (selvom dette normalt er tilfældet). For nogle kan ægte kærlighed være til et sted, en passion eller andet. Ægte kærlighed kan være til meget, men ægte kærlighed kan mærkes på – hvis du ikke har det længere eller mister det – så føles døden næsten bedre eller til at foretrække. Verden bliver sort og grå.

Få mennesker får lov at føle sådan en kærlighed, mange føler nogle gange det er en “straf” eller en “forbandelse”. For tanken om at skulle miste det er ikke til at bære. Men man skal ikke tænke på den måde, mange gennemgår et langt og rigt liv – men uden ægte kærlighed. Ægte kærlighed gør ondt og sårer dig nok mange gange i løbet af en livstid, men har du følt sådan en kærlighed, ja min ven – så har du virkelig levet. Jeg har haft nogle kærester, dette har ikke været sådan RIGTIG kærlighed, men det har da været der. Men da jeg fik Lasse så indså jeg hvad ægte kærlighed virkelig er.

Nu har vi snart været sammen i to år, og de to år er fløjet afsted. Kan slet ikke fatte der allerede er gået så lang tid på “så kort tid”. Det har ikke altid været let og nogle gange stoppede verden bare. Lasse startede med at rejse 1 måned til England, dette var virkelig svært for en som var stormende forelsket, da han kom hjem fik jeg en alvorlig rygskade. Lidt efter skulle Lasse i Livgarden, hvilket var en af de hårdeste tider jeg nogensinde har skulle gennemgå – men for ham – vil man gøre alt. Jeg vidste jo det var en periode, men selvom det ikke var, så ville jeg stadig vente. For jeg kan ikke se et andet liv med nogle andre end ham. Uden ham ville verden være, ja, sort og grå.

Lovelies

For det første TAK fordi I læser bloggen. Det betyder så meget og jeg værdsætter jer virkelig. At I finder denne blog spændende og hjælpsom er for mig fantastisk – for vi mennesker skal støtte og hjælpe hinanden.

Nu er Lasse snart færdig med Den Kongelige Livgarde, faktisk allerede på fredag. Så bliver han aftrådt til civil igen. Det er HELT vildt at der allerede er gået otte måneder. Tiden er fløjet afsted. Ham og jeg er vokset på hver sin måde. Han er blevet mere selvstændig, struktureret og har fået nye kammerater. For ham har det været en rigtig god oplevelse.

Det samme har det for mig. Dog har der været rigtig mange tårer, rigtig mange udbrud og rigtig meget bekymring. Men jeg er vokset. Selv blevet mere selvstændig, fundet mig selv igen og haft en kanon tid med mine venner og veninder. Jeg sagde til mig selv at dette var en form for prøvelse på hvor stærkt vores forhold var – og det var stærkt. Vi har støttet hinanden, heppet på hinanden og kommet meget tættere på hinanden. Nu ser jeg frem til en tid hvor ham og jeg lærer hinanden bedre at kende, vi har i hvert fald gjort os mere end fortjent til det.

Så til alle jer damer hvis mænd begynder på Høvelte 1. december, fortvivl ikke. Hvis I skal være sammen i følge universet – så klarer I også denne forhindring trods op og nedture. I får oplevelser begge to som ikke ville ske uden Livgarden. Så hovedet højt og tag det som en oplevelse og en mulighed. Jeg ved man tit vil slå i bordet og råbe “fuck det hele!” – men det skal nok gå. Ellers skriver I bare.

Lovelies

Man får tit af vide man skal værdsætte livet, at nyde det til det sidste… og jeg er fuldkommen enig. Men når man sidder i mørke perioder er det bare svært at se det positive og nyde livet fuldt ud. Min bedsteven sagde “Giv dig selv noget at se frem til, om så du skal gøre det hver dag.” Min bedsteven har selv haft en svær periode og det havde han sidste år. Jeg støttede ham fuldt ud og forstod på dét tidspunkt ikke hvad han gennemgik. Men det gør jeg nu. Men til dem der ikke har været igennem det, bebrejd ikke jer selv for ikke at kunne sætte jer i deres sted. Man kan ikke forestille sig følelsen, man bliver selv nødt til at have prøvet det.

Men sæt nu at man fik hjertestop lige nu (Gud forbyde det). Hvad ville man have gjort anerledes? Hvad glemte man at sige? Hvem glemte man at værdsætte? Hvad har man ikke opnået endnu? Alle disse spørgsmål har et svar og disse svar er værd at leve for! Man skal altid have følelsen af fred, dybt inde i sig selv, helt inde i hjertet skal der være fred. Dét er den bedste følelse der findes. Jeg lever for mange ting og mange mennesker. Jeg glæder mig til den dag jeg bliver forlovet, den dag jeg forhåbentlig skal giftes med Lasse, når jeg skal se mine søskende giftes… Men dog glæder jeg mig allermest til den dag hvor jeg skal fortælle Lasse han skal være far (Shhhh, han vil helst ikke høre for meget på det lige nu ;-)) Jeg har så meget at leve for og så meget at se frem til. Bare at jeg skriver det sort på hvidt gør at jeg smiler som en sindsyg!

Så stil dig selv disse spørgsmål og husk svarene – for det er dem du lever for. Man skal se nye lande, opleve fantastiske steder, opleve flere tusinde hyggelige familiearrangementer! Der er så meget at se frem til hver dag. Men ja, de kommer ikke lige fra dag til dag. Man skal gøre sig fortjent til dem og have tålmodighed. Ligesom alt andet. Snart er min kæreste færdig med Livgarden og så bliver det en helt ny hverdag for ham og jeg. Jeg glæder mig til at have ham lidt mere end 72 timer om ugen. Desuden er julen rundt om hjørnet, der skal jeg sætte fokus på mine nærmeste – det bliver fuldkommen fantastisk!

Så til jer mine kære læsere, giv aldrig op. Husk på jeres svar og lev fuldt ud hver dag, selvom det ikke hver dag er lige let. For en dag er det slut for enten dig eller dine nærmeste – dette er desværre sande facts. Så derfor er det så forbandet vigtigt AT LEVE HVER DAG. Don’t Just Survive – Remember To Live.

Godaften Lovelies

Det er helt underligt, jeg startede denne blog da min kæreste begyndte i Den Kongelige Livgarde, det er godt og vel 8 måneder siden. Jeg begyndte denne blog fordi jeg kiggede på nettet efter måder at gøre denne rejse lettere at være på. Lasse og jeg var meget nyforelskede på det tidspunkt hvor han begyndte og jeg følte mig meget sårbar og jeg var meget bange for at miste ham.

Vi havde kendt hinanden godt og vel 6 måneder da han begyndte i Livgarden, og vores forhold startede med at han rejste 1 måned til England for at spille fodbold – så ja, vores forhold havde ikke lige det stærkeste fundament, udover det faktum af at vi var meget forelskede i hinanden. Så derfor var jeg meget bange for at miste ham og sagde også til ham at jeg var bange for at blive “glemt”. Så da han begyndte i Livgarden startede 4 måneder med at vi så hinanden 48 timer om ugen og pyha dette var virkelig svært. Jeg havde meget svært med at snakke med ham maks. 10 minutter om dagen og så se ham 48 timer om ugen – det var ikke meget alenetid vi havde sammen.

Men vi klarede de første 4 måneder og gik nu de næste 4 i møde. Jeg troede at “den grønne periode” var den hårdeste, men tværtimod, det var faktisk “den blå periode”. Denne periode er hvor garderne går vagt. Her er de på vagt 24 timer og man taler ikke med dem i 36 timer. Tit er det desværre sådan at man har dem 2-3 gange om ugen og de sover sjældent hjemme. Men det gode ved denne periode er dog, at man ser dem lidt i hverdagen. Man har i det mindste lidt mere end 48 timer med dem og dette er rart. Dog er disse timer spredt meget på en uge og man kan godt risikere de arbejder hele weekenden, der hvor man selv har fri.

I starten af “den blå periode” var det en lettelse, vi så hinanden lidt mere. Efter et par måneder begynder man dog at synes det er ærgerligt at have en del weekender alene, men det er så dér man skal have sine venner og veninder. Nu er Lasse og jeg på det punkt hvor vi glæder os til at dette skal være slut! At have en normal hverdag sammen, kunne nyde hver weekend og at kunne have flere penge mellem hænderne. Men vi har lært meget af denne rejse – vi har indset hvor meget vores forhold har kunnet klare trods at vi har brugt meget tid adskilt og at vores forhold stadig er meget nyt. Nu ser vi frem til virkelig at bruge tid med hinanden og lære hinanden bedre at kende. Nu har vi al den tid i verden vi har brug for. Vi savner hinanden meget, men nu er denne rejse snart slut. Han bliver aftrådt til civil 27-11-2014, det er om 9 dage. Det er helt ufatteligt.

Men de damer, I skriver stadig til mig og I må gerne stille spørgsmål. Nu ved jeg jo at der begynder et nyt hold lige om lidt. Jeg havde ingen blog at støtte mig op ad eller kunne stille spørgsmål, men det har I nu. Jeres rejse begynder nu, men om lidt slutter min. Men det betyder ikke jeg ikke kan hjælpe jer – hellere end gerne.

Lovelies!

Hører der er Blå Fest for de nye gardere i weekenden! Dette betyder jo at kæresterne skal med og at dem der ikke har en – skal have en flot ung dame med. Har fået så mange mails i de sidste par uger med en masse spørgsmål – så vil prøve at svare på dem:

Hvordan fungerer det med kjolerne?
Man skal have to kjoler med… Eller, det kommer an på om man smutter i kjole fredagen hvor drengene går ud. Da vores drenge skulle ud fredag tog alle os damer med. Vi tog alle ud og spiste og hyggede – derefter sjov på Crazy Daisy, så hvis man er til kjole der – så skal man have tre med. Udover den ene skal man have en gallakjole med, en der går ned over knæene og som ikke viser for meget kavalergang. Denne kjole har man på fra 18:00-22:00. Efter dette mødes man igen kl. 23:00 i sin cocktailkjole, denne fester man så i til solopgang næste morgen.

Kan vi se garderne gå parade og stadig nå at få lavet hår?
Garderne går parade fra 10:30 – 12:00 så vidt jeg husker. Så sæt tiden af fra 10:00 – 13:00 for en sikkerheds skyld. Man skal se paraden, de er super flotte og vil selvfølgelig gerne have video af dem selv i paraden. Dette sker kun en gang – så gør dem den tjeneste at filme og tage en masse billeder. Jeg havde tid til en frisør jeg fandt på nettet kl. 13:30. Jeg kunne sagtens nå det hele.

Takt & Tone
Ja de damer. Der er regler at følge. Drengene er blevet tæsket igennem takt og tone inden denne fest. De skal følge jer ud, de skal sørge for jeres drikkelse, de skal rejse sig når I gør, I må ikke den første tid gå på toilettet alene, de sørger for jer fra top til tå. Det er så fint. Men piger husk dette: spis pænt, hold ikke på vinglasset – men stilken på glasset, brug kniv og gaffel pænt… simple almindelige bordmanerer er på plads her. De har knoklet så I må også yde en indsats!

Frisør
Til vores fest var der tilknyttede frisører, men jeg fandt selv en på nettet via applikationen tid-til-dig-nu. Man kan gøre begge dele, men jeg ville være sikker på mit hår blev gjort ordenligt, så jeg bestilte tid hos en frisør.

Have fun!
De damer, I er blevet udvalgt af en sød garder til denne specielle aften for dem. De er gået fra rekrut til garder og dette skal fejres med maner, her kommer Blå Fest ind i billedet. Garderne er så flotte og elegante, så søde og rare – så nyd denne weekend. I er heldige at være partner til sådan en fest. Jeg husker stadig tilbage og smiler – fuldkommen uforglemmelig.