Late night hello sweeties…
Sidder her og lytter til Lana Del Reys “Ride”, der skal ikke lægges skjul på at Lana Del Rey er min favorit kunstner, men hvorfor er hun så det? Mange synes hun er sort, trist og ulykkelig at høre på. Ja, meget af det overstående er sandt, Lana har været igennem meget og har slået sig en del hen af vejen, især “in the name of love”. Jeg forstår hende godt og elsker at lytte til hendes sange når man ikke lige selv er det mest smilende menneske på Jorden. Man prøver og prøver, men fejler. Man bliver lovet og lovet, men til sidst alligevel frarøvet. Man bliver elsket og elsket, og til sidst måske forhadt. Man kan ikke være sikker på noget i denne verden. Selv dem man elsker allermest ender med at såre dig gang på gang… Men du siger ikke noget fordi du prøver at holde dig selv oppe og holde sammen på det du nu har.
Men er det den rigtige måde at gøre det på? Skylder man ikke sig selv en gang i mellem at sige fra hvis man er blevet lovet noget og så endte det bare med at man blev frarøvet? Selvom det var en man elsker meget højt der var skyld i det. Hvorfor skal man bare lade som om alt er okay hvis man i virkeligheden ikke er, man skylder sig selv at være glad – for uanset hvad, så har vi kun denne ene gang at leve i. Hvis det ender med at man kigger tilbage og bare ser gråt i stedet for farvet – så har man fejlet som menneske og fejlet i at leve livet fuldt ud. Det Lana Del Rey synger om, ja, det er tit gråt. Men det er fortiden hun synger om, det er de fejl hun har lært af hun synger om, hun synger om de gange hun er blevet lovet men frarøvet, de gange hun ville blive elsket men istedet blev såret. Lana Del Rey henter bare fortiden til nutiden og lærer af sine fejl så hun ikke begår dem i fremtiden.
Hendes sang “Ride” handler om de ting i fortiden som skabte og byggede hende som menneske. Dem har hun nu lært af og ved hvordan man undgår dem. Hvordan man så vidt som muligt kan læse mennesker og undgå at blive såret. Man vil aldrig nogensinde undgå et liv uden ar, men man kan i det mindste minimere skaderne. Derfor elsker jeg Lana, man kan mærke alle de følelser hun har haft, har og vil have gennem hendes sange. Hun er uden tvivl fantastisk. Lige nu sidder jeg selv og er lidt grå, tænker over ting jeg er blevet frarøvet og hvordan… jeg undgår det igen. Night night lovelies. Pas godt på jer selv og husk at leve livet og lær’ af det.
