Har du følt ægte kærlighed?

Hello Lovelies

Der kommer nu et lidt følsomt indlæg, men disse er der også brug for en gang i mellem. Det store spørgsmål er: “Har du følt ægte kærlighed?”. Ægte kærlighed behøver nødvendigvis ikke at være til en person (selvom dette normalt er tilfældet). For nogle kan ægte kærlighed være til et sted, en passion eller andet. Ægte kærlighed kan være til meget, men ægte kærlighed kan mærkes på – hvis du ikke har det længere eller mister det – så føles døden næsten bedre eller til at foretrække. Verden bliver sort og grå.

Få mennesker får lov at føle sådan en kærlighed, mange føler nogle gange det er en “straf” eller en “forbandelse”. For tanken om at skulle miste det er ikke til at bære. Men man skal ikke tænke på den måde, mange gennemgår et langt og rigt liv – men uden ægte kærlighed. Ægte kærlighed gør ondt og sårer dig nok mange gange i løbet af en livstid, men har du følt sådan en kærlighed, ja min ven – så har du virkelig levet. Jeg har haft nogle kærester, dette har ikke været sådan RIGTIG kærlighed, men det har da været der. Men da jeg fik Lasse så indså jeg hvad ægte kærlighed virkelig er.

Nu har vi snart været sammen i to år, og de to år er fløjet afsted. Kan slet ikke fatte der allerede er gået så lang tid på “så kort tid”. Det har ikke altid været let og nogle gange stoppede verden bare. Lasse startede med at rejse 1 måned til England, dette var virkelig svært for en som var stormende forelsket, da han kom hjem fik jeg en alvorlig rygskade. Lidt efter skulle Lasse i Livgarden, hvilket var en af de hårdeste tider jeg nogensinde har skulle gennemgå – men for ham – vil man gøre alt. Jeg vidste jo det var en periode, men selvom det ikke var, så ville jeg stadig vente. For jeg kan ikke se et andet liv med nogle andre end ham. Uden ham ville verden være, ja, sort og grå.

lasse

Mozarella Chicken

Hello Lovelies

Her kommer der lige en lækker opskrift på lidt Mozarella Chicken. Herhjemme er det en af vores favoritter her når vi træner og skal have god “fuel” inden træning i Fitness DK. Denne opskrift er til 2 personer, kræver ikke den store forberedelse eller indsats. Samt opvasken er heller ikke slem, så en win-win!

Du skal bruge følgende:
– 2 store stykker kylling
– Almindelige tomater
– Mozarella (light)
– Bacon (6 strimler)
– Basilikum
– Kartofler
– Salt & peber

Du starter med et stort ovnfast fad, herefter tager du en lille smule olie og smører på hele fadet. Tag et skærebræt og skær kyllingestykkerne halvt op, du må ikke halvere dem helt. Det skal ligne en “lomme”. Skær tomaterne i strimler og læg 3 strimler tomat i hvert stykke kylling. Derefter gør du det samme med mozarellaen. Bind nu hvert stykke kylling ind i 3 strimler bacon. Læg stykkerne i fadet og drys basilikum udover stykkerne. Skær kartoflerne halve og placer dem på fadet, krydr dem med salt og peber. Tag 2 hele tomater, åben dem op. Skær et form for kryds i dem og træk dem fra hinanden, læg nu mozarella i. Læg også disse i fadet, hav ovnen klar på 200 grader (varmluft) lad det nu stå i 40-45 minutter. Efter tag det ud af ovnen, lad det hvile 5-10 minutter. Velbekomme!

1

2

Så blev det “mig” tid…

Hello Lovelies

Jeg er SÅ ked af jeg ikke har været på bloggen! Undskyld undskyld undskyld. Kan se mange af jer har skrevet kommentarer til billeder og indlæg og endnu en gang tak for at I følger med og læser bloggen her. Jeg skal begynde i skole igen, yay! Glæder mig. Skal læse til webudvikler og derefter have en kandidat i design, ved bare ikke helt hvilken linje. Min drøm er jo at designe biler og være med til at udvikle dem. Jeg skal begynde på CPH Business i september og slutter i januar 2017. Derefter har jeg så en bachelor og skal videre til kandidaten. Jeg glæder mig super meget.

Dette betyder jeg har sommerferie indtil da, jeg skal stadig arbejde en smule, men slet ikke lige så meget som før. Det føles skønt at have sommerferie. Så er der tid til intensiv træning, lækker mad, bagværk fra The Protein Kitchen og hygge med manden min. Lasse begynder på Efterslægten her 14 august. Her skal han læse et år inden han skal på politiskolen. Han glæder sig meget, han har altid drømt om at være politimand, så det er dejligt for ham han nu endelig har den rigtige alder og kan komme i gang.

Angående ryggen har der i 2015 været et par tilbagefald. Men intet vi ikke kan klare. Det er bare mere træning, svømning og fysioterapi. Jeg er blevet meget stærkere, det er bare op på hesten igen og prøve en gang mere. Min fysik er blevet stærkere og jeg skal bare blive ved med at se fremad, spise den rigtige kost og tænke positivt. Min bedsteven blev student her til sommer, han kom ud med et meget flot gennemsnit. Så det har indtil da været en meget dejlig tid, der kommer mange spændende events her den næste måned. Glæder mig til at kunne fortælle jer mere. Kram til jer alle. Håber I nyder sommeren.

moet

isabelll

Once and for all

Hello Lovelies

Dette indlæg er noget specielt, da det er rettet mod en enkelt særlig person. Det har intet med min kæreste at gøre – vi har det fantastisk, kunne ikke være gladere. Det har heller intet med min familie at gøre, de støtter og hepper som altid og det samme gør jeg for dem. De er så højt elsket. Det har heller intet med min bedste ven Nicklas at gøre – han er lige så fantastisk som han plejer at være. Samt til sidst har det heller intet at gøre med min bedste veninde Emilie, hun er så uundværlig og jeg elsker hende så meget. Men, det retter sig mod en enkelt person som har haft dømt mig rigtig hurtigt på ufattelig små og decideret tomme grundlag at gøre, last words from me to you.

Det er så let at dømme folk. Ham der står nede i Fakta og virkede halv sur, ham hvor man hurtigt kan tænke “hvilken idiot”. Men stop lige en gang og træk vejret, kunne det være ham manden her har haft en dårlig dag? Eller eventuelt lige har været forbi sygehuset fordi hans kone sidste måned blev diagnosticeret med kræft? Eller hende damen som snerrede af dig på cyklen fordi du var uopmærksom, så du råbte et eller andet grimt hendes vej? Kunne det være hun havde haft en dårlig dag på jobbet fordi hun fik af vide kl. 16:00 hun ikke skulle komme dagen efter eller nogensinde igen.

Lad være med at dømme for hurtigt og lad for Guds skyld være med at føle dig truffet. For nu da du på grundlag af min håndskrift følte dig truffet, så synes jeg du som person skulle sætte dig ned og spørge dig selv: “hvorfor følte jeg mig truffet?”. Hvad gjorde de ord ved mig og hvorfor tog jeg dem så personligt? Jeg har aldrig skrevet for at ramme nogen eller specielle enkelte personer. Jeg har været igennem så meget i mit liv og har følt gang på gang at Gud ville mig ondt, eller dem omkring mig. Sygdom i familien, sygdom hos mig selv, indlæggelse på hospitaler gang på gang, tilbagefald med ryggen så jeg har haft havnet på “square 0” endnu en gang. Så da det begyndte at gå mig godt blev jeg for “cocky” og det vidste jeg godt. Men jeg blev sådan for en gangs skyld i mit liv – følte jeg fremgang.

Men man lære, man lære at administrere succes og held. Man lærer at trække vejret og nyde øjeblikket med sine nærmeste i stedet for at flagre det på gaden, de sociale medier og for mig min blog. Jeg er kommet langt nu, personligt. Jeg har lært så meget igennem al den modgang jeg har haft. Nu står jeg som bedre menneske – personligt. Varmere menneske, varmere hjerte og dybere sind. I stedet for at tænke dengang: “har Isabel det svært? Har hun brug for at tale om det?” så besluttede du dig for at hive mig længere ned og beskylde mig for yderligere, endda for at være et halv dårligt menneske du følte dig hævet over og som du ikke gad give en chance eller bruge tid på. Jeg brugte tid på dig og besluttede mig for at give dig nye oplevelser og vise hvor smuk du egentlig var  – for det gad andre ikke fortælle dig, men jeg så det og opfordrede dig til at vise det.

Nu har jeg tænkt meget over at skrive dette og få lettet mit hjerte. Jeg gjorde intet galt dengang og står nu stærkere end nogensinde, igen personligt. Jeg kunne aldrig finde på at dømme eller hugge hånden af andre. Især ikke mine venner. Jeg ønsker ikke kontakt fra dem der tror jeg skriver om dem. For dette er noget jeg har brug for, samt personen og hændelserne jeg omtaler regner jeg ikke med gider læse min blog. Jeg havde det dårligt dengang, var nede, fik af vide mine nerver var totalskadede, var for højt på strå med mine dumme udtalelser, men jeg er kommet videre. Jeg er vokset. Kys til alle.

Forgive and forget…

Udklip

Næstsidste genoptræning: Gentofte

Godaften Lovelies

Der kommer lige her et “late night” indlæg om min næstsidste genoptræning på Gentofte Sygehus. Jeg var der i tirsdags og det var en af de helt store omgange så at sige. Først skulle jeg ind til sygeplejersken som skulle høre omkring min medicin status, den har der været kæmpemæssig fremgang i så det er dejligt. Ellers skulle hun ikke høre om så meget andet end det, jo, hvordan det gik og sådan. Samt hvordan mine nerver har det – men her er der ikke noget nyt, de er desværre permanent ødelagte.

Efter dette skulle jeg vente i ventesalen på lægen. Det var desværre ikke den samme læge som jeg plejer at have, ham jeg normalt har lyder virkelig som Jørgen Leth og det er virkelig for fedt, han kan få en hver lidelse til at lyde som noget kanon fedt. Han hiver bare en helt højt oppe med hans stemme og viden på området. Men det var desværre ikke ham denne gang. Denne gang var det en sød kvindelig læge som faktisk bare gentog spørgsmålene som sygeplejersken havde stillet mig. Igen ville hun høre om mine nerver, men vi blev begge enige om at de ikke var til at redde. Jeg spurgte hende hvorfor mit ar var så ømt og det var grundet følsomt arvæv.

Til sidst skulle jeg ind til min fysioterapeut. Hende her er virkelig fantastisk og forstår virkelig hvad man siger til hende, samt hun tager ens bekymringer alvorligt og prøver virkelig at finde en løsning på det. Jeg er nu kommet skridtet videre i genoptræning med min ryg og skal nu lave specielle øvelser for ryg, de ydre lår områder, fødderne og benene. Benene har stor indflydelse på ryggen, og da jeg er lidt kalveknæet er benene et vigtig område for mig at fokusere på. Jeg synes bare det er fedt at få lov at træne igen og komme i gang med den sidste del af genoptræningen. Sidste træning på Gentofte er 10 juni 2015, herefter begynder jeg på intensivt afsluttende forløb i Lyngby-Taarbæk kommune.

collage